ç Til forsiden |
Pileflet |
|
||
|
|||
Der har været pil i Danmark i ca. 650.000 år.
Fra gammel tid viser kalkmalerier flettede
risgærder og pilekurve til alverdens formål. I
midten af 1700-tallet fik jordbrugere ved lov
pligt til at dyrke pil til brændsel og til
risgærder.
I landskabet kan man stadig se de
karakteristiske stynede piletræer, som man skar
pilegrenene af. Senere begyndte man at flette
stole og små blomsterborde. Pil blev også meget
brugt til drittelbånd, der holdt sammen på
smørtønderne.
|
|||
Nu bruges pilen til energiformål og som
alternativ metode til rensning af vand. Men
interessen for at flette kurve, pynte- og
nyttegenstande af pil og hegn og hytter i haven
er også stigende. Det er hyggeligt at fordybe
sig i fletteriet - det kræver stærke fingre til
de større flettearbejder, men det er en
fornøjelse at se sit eget værk tage form lidt
efter lidt, og de fleste der har prøvet det, vil
mere.....
|
|
||
Tørret pil, der skal bruges til at flette f.eks.
kurve af, må blødes op, inden man kan flette.
Det kan f.eks. gøres i et gammelt badekar eller
i et plastickloakrør med låg i begge ender. Al
pilen skal være dækket af vand. Pilen skal ligge
i blød i ca. 3-10 dage afhængig af pilens
tykkelse og af vandets temperatur. Pilen er klar
til brug, når den kan bøjes 90º uden at knække
eller at barken sprækker.
|
|||
|
|
||
..et
stativ til klatreplanter (såkaldt
bønnestativ).....
|
..eller måske en runddel omkring et plantebed.
|