ç Til forsiden |
Dyrkning og høst |
|
|
|
||
Dyrkning
Det er sjovt at dyrke pil, hvad enten det er for
at bruge pilen til flet, eller fordi de er
smukke at se på i haven med deres mange
forskellige farvenuancer.
|
|
|
Som stiklinger kan næsten alle tykkelser bruges,
men normalt skæres stiklingerne af skud, der er
lidt tykkere end en blyant. Man kan godt få en
tyndere stikling til at slå rod, men ved at den
er lidt tykkere, har den mere energi til at
sætte blade og rødder, og den tørrer ikke så let
ud. Når man høster pil til stiklinger gøres det
bedst om vinteren, hvor saftspændingen er højest
og den biologiske aktivitet lavest. Det øger
sikkerheden for, at stiklingerne slår an.
Man tager en gren fra en eksisterende pil sidst
på vinteren eller umiddelbart før stikning og
opbevarer pilestiklingerne mørkt og køligt,
indtil de skal stikkes i jorden. De plantes i
marts-april på et lyst sted.
Jorden skal holdes fugtig og fri for ukrudt det
første år for, at de kommer godt igang. Man kan
vælge at vande og luge regelmæssigt, eller man
kan fylde blade og flis omkring stiklingen - det
bedste og nemmeste er dog sort plastic - selvom
det ikke er kønt, men det holder ukrudtet væk og
holder på fugten. Regnen trænger fint igennem de
huller, som stiklingen er stukket igennem.
Plasticen kan fjernes efter et par år. Plasticen
kan f.eks. være en rulle sorte affaldssække, der
ikke foldes ud, men blot rulles ud og dækkes i
kanterne med jord eller småsten, så det ikke
blæser væk.
Stiklingerne skal være ca. 25 cm lange. De skal
stikkes 18-20 cm i jorden, så der stikker 2-3
knopper op over plasticen. Husk at vende
stiklingen rigtigt, så knopperne vender opad.
Pilen skal stå med ca. 25 cm imellem planterne.
Hvis man planter i flere rækker, kan der godt
være 50-80 cm mellem rækkerne. Men hvis man vil
have gode flettepil ud af sine stiklinger, skal
afstanden mellem planterne ikke være for stor;
det vil nemlig få planten til at brede og
“buske” sig med mange sidegrene. Den skal
hellere søge opad med lange, lige grene; så
bliver den velegnet som flettepil.
Den efterfølgende vinter vil hver plante have
sat 2-4 skud, som skæres af 5-10 cm over jorden.
De skal skæres ned hver vinter. De første par
år, mens planterne etablerer sig, vil der være
en del sidegrene på dem, men allerede det tredie
år vil stiklingen begynde at give rigtig mange
gode, lange flettepil uden sidegrene.
|
||
Høst
Pil til tørring høstes hvert år om vinteren
efter løvfald, men før gæslinger og blade kommer
frem. Det giver de pæneste vidjer til fletning
af kurve og ikke-levende hegn. Bruger man vidjer
med gæslinger eller blade, vil der være huller
på vidjerne i stedet for sovende øjne.
Efter høst sorteres materialet, fordi der til
fletning af kurve og ikke-levende hegn kun skal
bruges vidjer uden sidegrene. Bagefter sættes
vidjerne i en tønde eller spand og sorteres
efter højde ved at montere en målestok på siden
af tønden og “trække pilen”; det vil sige at
samle toppene i en bestemt højde og trække og
ryste dem ud af bundtet.
Når man har trukket de længste pil fra, f.eks.
de, der er 200 cm eller højere, rystes bundtet
igen, så alle de tykke ender på de resterende
pil atter står på tøndens bund, og så trækker
man den næste længde ud. Man lægger de
nysorterede pil fordelt i længder omkring sig,
og samler dem i passende bundter i længder, der
f.eks. springer 20 cm fra 200 ned til 60 cm.
Derefter sættes de til tørring et tørt og
luftigt sted. For at undgå at pilen mugner, må
bundterne ikke være for store eller for stramt
bundet. Tørringen tager 1-6 måneder, alt efter
tørreforholdene, og når de er tørret, kan de
holde sig i årevis. Hvis pilen tørrer i direkte
sol, bliver farverne lysere og mere skinnende
end, hvis den tørrer i mørke.
Det er et stort arbejde at høste pil – og vejret
er ofte vådt og gråt: Men det er flot, når de
friske bundter ligger på rad og række. |