Botanik

Der findes flere hundrede forskellige pil, fordi pilen ude i naturen krydser sig meget let med hinanden.

Pilens blomster sidder i rakler. Pil er særbo, d.v.s. at han- og hunblomster sidder på hver deres træer. Blomsterne er små og uanseelige, og de sidder i hjørnet af et højblad - et såkaldt rakleskæl, der ofte er langhåret. Hunblomsterne har én støvdrager, mens hanblomsterne oftest har to støvdragere - nogle sorter kan dog have flere. Der er en eller to honningkirtler ved hver blomst, og de bestøves af bier. De har ofte smukke farver, særlig hanaksene, som lyser gule eller rødlige af de tætsiddende støvknapper.

Raklerne (kaldet gæslinger) sidder på korte, oprette stilke; de er dannet i bladhjørnerne den forgående sommer. De springer ud fra sen vinter til forsommer, afhængig af arten. Pilene inddeles i tre grupper efter deres blomstring: Vårpilene blomstrer før løvspring; dernæst er der en gruppe, hvor blomster og blade kommer samtidig og på sommerpilene kommer raklerne først efter, at bladene er sprunget ud.

Frugten er en énrummet kapsel, dannet af to frugtblade. Den indeholder mange små frø, der er forsynet med silkeagtige hår, som spredes med vinden.

Pileslægten forekommer i så mange forskellige vækstformer, at de kan bruges til meget forskelligt. Der er helt lave, krybende pil, som kun bliver nogle få centimeter høje og stammer fra fjeldverdenen; de er smukke i havens alpine bede og i større krukker. Der er lave buske fra klitten og højere buske fra eng og mose, som også bliver smukke i haven under vækstbetingelser, der ligner deres naturlige. Og så er der de meget store buske og træer, hvoraf nogle kan blive op til 25 meter, f.eks. ser man store hængepil i større haver.

Også farven på pilegrenene varierer meget, fra grålige, grønne, gule, rødlige og over i de bordeaux og blålige nuancer. Selv den samme gren kan changere i farver fra rodende til top, og jordbund, fugt og lysforhold har også stor indvirkning på pilens farvespil. Det er blandt andet disse farvespil, man udnytter i pilefletteriet.